Politisk ansvar

Vi har et ansvar for at reducere vores egen klimapÄvirkning og for at stÞtte op omkring tilpasning og en bÊredygtig udvikling i de lande, der rammes af klimaforandringer, men som ikke har de samme ressourcer. Det er en global skÊbne og et globalt ansvar. Dette samarbejde har ikke kun et klimapolitisk og teknologisk aspekt, men ogsÄ et humanistisk, da vi, ved at sÊtte klimapolitik hÞjst pÄ den internationale dagsorden, kan bidrage til en mere ligevÊrdig udvikling og dermed global stabilitet.

Hvad kan vi holde politikerne op pÄ?

I VedvarendeEnergi mener vi, at vi i Danmark og andre industrialiserede lande har et politisk ansvar for klimaforandringerne. Men hvad kan vi holde politikerne op pÄ? Vi kan bÄde holde politikerne op pÄ et moralsk ansvar og en rÊkke politiske forpligtelser som Parisaftalen, FNŽs VerdensmÄl og Europas klima- og energipolitik.

 

Moralsk ansvar

Hvem har ansvaret for klimaforandringernes konsekvenser? De lande, der rammes af de klimaforandringerne - eller de lande, der er Ärsag til dem? Vi mener begge, men vi mener ogsÄ, at lande som Danmark i hÞj grad har en moralsk forpligtelse til at tage klimaansvar.

Vi har bĂ„de et ansvar for at reducere vores egen klimapĂ„virkning, men ogsĂ„ for at stĂžtte op omkring tilpasning og en bĂŠredygtig udvikling i de lande, der rammes af klimaforandringer”

 

Parisaftalen

Parisaftalen er den rammeaftale, der blev til i forbindelse med FN’s klimakonference Cop21 i Paris 2015. Parisaftalen dikterer i sig selv ikke dikterer, hvordan de forskellige lande skal reducere drivhusgasudledninger, men sétter rammerne for, hvordan disse planer skal udvikles, og hvad de skal indeholde.  

Parisaftalen bestĂ„r af to elementer: MĂ„let (CO2-neutral verden, et godt stykke under 2 grader, helst maks. 1.5 grader) og midlet (NDC’erne). Under midlet defineres hvordan og hvor ofte nye NDC’er skal udformes, bruges og evalueres, hvordan vi skal stĂžtte hinanden finansielt og teknologisk i omstillingen, og hvad vores ansvar er i forhold til ‘loss and damage’. Parisaftalens eneste sanktionsmulighed er internationalt pres fra andre lande og den kontinuerlige evaluering af klimaindsatsen.

 

Forenede Nationers VerdensmÄl (SDG)

FN’s VerdensmĂ„l for bĂŠredygtig udvikling ( Sustainable Development Goals) er efterfĂžlgeren til FN’s Millennium Goals, der bestod af 8 mĂ„l, som skulle fremme en samlet indsat til udviklingen i det globale syd. I lyset af at klima, miljĂž, og globale sammenhĂŠnge i hĂžjere grad pĂ„virkede fattigdom, sult og ulighed og at problemerne, besluttede de Forenede Nationer sig derfor for at skabe 17 nye VerdensmĂ„l, frem for at forlĂŠnge de gamle.

De nye 17 VerdensmÄl, der blev vedtaget i 2015, gÊlder for alle FNs 193 lande, der med sin underskrift har forpligtet sig pÄ at arbejde med mÄlene bÄde nationalt og internationalt. Det er et udtryk for et paradigmeskift i verdenen og en erkendelse af, at blandt andet klimaforandringer truer den positive udvikling.

Men arbejdet med verdensmÄlene skal finansieres, hvis de skal nÄs. Det krÊver, at der investeres langt mere i bÊredygtig udvikling, og at investering i ikke-bÊredygtig produktion og forbrug mÄ stoppes. SÊrligt verdens fattigste lande stÄr med en meget stor udfordring i forhold til at skaffe den nÞdvendige finansiering.

 

Europas klima- og energipolitik

Danmark er som medlem af den EuropĂŠiske Union forpligtet til Parisaftalen via den fĂŠlles europĂŠiske NDC. Den europĂŠiske NDC er EU’s klimaplan og bestĂ„r af forskellige direktiver (dem, der forpligter national lovgivning og dem, der pĂ„virker det indre marked), kvotesystemet, forpligtelser for de enkelte EU lande og EU's budget.  

Generaldirektoratet for Klima (DG-CLIMA) udformer og gennemfÞrer klimapolitikker og -strategier, som den EuropÊiske Kommission implementerer i EU, fx alle 28 lande forpligtet til at reducere 40% af deres drivhusgasudledning i forhold til 1990 frem til 2030. Det betyder, at de europÊiske lande ogsÄ er forpligtet over for hinanden, dels via kvoter og dels via hvor meget de enkelte lande skal gÞre, der hvor der ikke er kvoter ( landbrug, transport, boliger).

 

Danmarks klima- og energipolitik

Danmarks klimapolitik baserer sig pĂ„ to sĂžjler: EU’s klimapolitik og et langsigtet nationalt klimamĂ„l.

Klimaloven fra den 11. juni 2014 (S, R, SF, EL, K) etablerer den strategiske ramme for Danmarks overgang til et lavemissionssamfund, der skal vĂŠre uafhĂŠngigt af fossile  brĂŠndsler i 2050. Frem mod 2020 har Danmark pĂ„taget sig at reducere de nationale drivhusgasudledninger fra ikke-kvotesektoren (transport, landbrug, individuel bygningsopvarmning, affaldsforbrĂŠnding, andre smĂ„kilder) med 20% ift. 2005: Det svarer til en reduktion af ca. 12,5 mio. tons CO2e. I 2030 forventes der, at Danmark har reduceret 39% ift. 2005 udenfor EU’s kvotesystem (reduktionsmĂ„l stadig under forhandling).

Til november 2017 vil regeringen komme med et politisk udspil om Danmarks fremtidige klimaplan. Emnet er derfor ogsÄ sÊrlig interessant til den kommende kommunale valgkamp. Det er derfor aktuelt at forsÞge at pÄvirke politikerne nu.